Begravelse

Blomster til begravelse

Blomster til en begravelse kan være svære at vælge. Hvad er symbolikken i netop de blomster der bliver valgt, hvilke blomster holdt den afdøde af og hvor stor skal buketten være? Det er alle spørgsmål som vi ofte hører når vi hjælper andre som dig med at vælge de rigtige begravelsesblomster. Vi er her for at hjælpe dig. Vi vejleder gerne i hvilke blomster, der er flotte i kirken, hvilke der holder længe på gravstedet og om et bånd eller kort er mest passende.

Du kan enten vælge at ringe til os på 45 42 12 51 eller bestille direkte her på siden.

Hos Binderiet sender vi gerne bårebuketter til alle kirker, kapeller og krematorier i Danmark, og vi trykker selv vores buketbånd. Så skulle du stå i sidste øjeblik og mangle et buketbånd, kan vi godt klare det for dig.

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.

 
 

Bårebuket

At lægge en buket eller en bårebuket kan føles som et sidste lille farvel til den afdøde. Buketten placeres foran kisten på gulvet i kirken. Kirketjeneren sørger for at alle blomster, buketter og kranse arrangeres smukt i kirken, så dette skal du ikke selv stå for. Du kan derfor bestille buketten direkte til kirken, hvorefter kirketjeneren vil sørge for, at den ligger det helt rigtige sted.

Hvis du ikke er nært beslægtet med den afdøde, kan en bårebuket være en god måde at vise omsorg for de efterladte. Kirketjeneren sørger for, at alle kort bliver overrakt til de pårørende når de forlader kirken. På den måde kan de i ro og mag derhjemme læse de mange søde sidste hilsner til deres kære.

Hvis du har stået den afdøde nært og/eller repræsenterer den afdødes arbejdsplads er der tradition for, at buketten dekoreres med et bånd påtrykt dit navn og en særlig hilsen.

Når ceremonien er slut, bliver alle blomster normalt transporteret til den afdødes gravsted. Her ligger de så som en smuk sidste hilsen, som alle der besøger gravstedet de kommende uger kan se. Nogle gange vælger familien også at tage særlige buketter med hjem, for at kunne bringe dem omsorg i den svære tid.


Båredekorationer

Som medlem af den nære familie eller som nær ven til den afdøde kan du vælge at bestille en båredekoration. Til tider ser vi også, at arbejdspladsen eller tidligere arbejdspladser for pensionerede medarbejdere sender en flot båredekoration til en begravelse.

Båredekorationer er ikke som bårebuketter bundet, men i stedet bygget op i en oasis bund. Rent teknisk bygger vi båredekorationer op af friske afskårne blomster som placeres i en våd oasis masse. Oasis sikrer, at blomsterne står flot i lang tid og ser elegante ud fra alle vinkler.

Båredekorationer fås i mange prislejer. Det kommer helt an på størrelsen af selve dekorationen. I sidste ende handler det om hvilke blomster og hvor lang tid det tager, at skabe en smuk og betagende båredekoration, der har betydning for prisen.

Ved nogle begravelser er der mange, som har sendt en båredekoration. Det kan dog komme til at se lidt voldsomt ud, hvis kisten skal fyldes med dekorationer. Kirketjeneren vil derfor som oftest placere nogle båredekorationer foran kisten på gulvet. Kirketjeneren tager som oftest hensyn til farverne, størrelsen samt hvem der er afsender af båredekorationen, når han/hun skal vælge hvor hvilke dekorationer skal ligge i kirken.

På de fleste båredekorationer sætter vi et kransebånd. Det er det bånd, som du måske kender fra andre begravelser. Kransebåndet har to bånd som gør, at du både kan skrive hvem dekorationen er fra og en kærlig sidste hilsen. Hvis du ikke er et nært familiemedlem, en god ven eller en tidligere arbejdsgiver til den afdøde er det ikke nødvendigvis kutyme at påsætte bånd på dekorationen.

Hos Binderiet kan vi lave dekorationer ud fra særlige ønsker eller temaer. Vi leverer blomsterne direkte til kirken/krematoriet i god tid inden ceremonien, så er der en ting mindre du skal tænke på. Du skal være mere end velkommen til at ringe til os på 45 42 12 51 eller bestille direkte her på siden.

 

Kistepynt

Kistepynt kan se ud på mange forskellige måder, og der er derfor ikke en specifik standard for denne type dekoration. At dekorere kisten med blomsterdekorationer er en smuk måde, at vise den sidste respekt og tage en smuk afsked med ens kære.

Der findes som sagt mange forskellige stilarter inden for kistepynt, fælles for dem er, at de opbygget med en regelmæssig rytme mellem blomsterne. Dette er med til at give et roligt udtryk, som danner rammen for en smuk afsked.

Klassisk kistepynt er normalt pyramideformet, men kan i visse tilfælde sagtens variere i farver, former og størrelser. Når du ser pynten oppefra, vil en æstetisk og smuk kistepynt have form som et kors. Størrelsen på kistepynten gør, at den typisk dækker ⅔ dele af låget på kisten med et naturligt fald ud over låget.

Der er ofte god afstand mellem blomsterhovederne, så hver blomst kommer til sin ret. Den klassiske kistepynt laves i alle farver, og indeholder ofte roser, nelliker, gerbera og chrysanthemum.

Kistepynt
Binderiet - Kondolencebuket

Kondolencebuket

Kondolencebuketter gives for, at udtrykke sin medfølelse over for en pårørende ved en persons død. En sådan buket er ofte ikke for spraglet eller for farverig. Det er derfor vigtigt at have farvevalget med i overvejelserne, når du vil give en kondolencebuket.

Lyse farver på en kondolencebuket viser, at du har respekt overfor den sorg modtageren gennemgår. Denne type bukets formål er, at efterlade et godt minde på trods af sorgen hos modtageren. Den skal derfor også udtrykke medfølelse og varme. I Binderiet kan vi selvfølgelig vejlede dig i, hvilke blomster- og farvekombinationer, som vil blive en flot kondolencebuket.

Kondolencebuketter sendes altid kun direkte til de pårørendes adresse og aldrig til kirken.

Der findes mange traditioner ved og omkring en begravelse. Nogle af de smukkeste omhandler de blomster, man giver til afsked med den døde. Hos Binderiet står vi klar til at hjælpe dig med den rigtige blomsterbuket, så du får taget den rigtige afsked med dine kære.