Flere visninger

Elegant brudebuket

850,00 kr
Forventet leveringstid: 1-2 dage

* Påkrævede felter

850,00 kr
Elegant og klassisk brudebuket bundet af gammeldags roser, lisianthus, grenroser og brudeslør og beviklet med et fint silkebånd.

Har du brug for hjælp eller rådgivning?
Kontakt os på 45 42 12 51, og vi står klar til at hjælpe dig.

Vidunderlig og velduftende blomst

Fin og elegant brudebuket til jeres store dag. Denne skønne buket har vi bundet med gammeldags roser, også kendt som historiske roser. Gammeldags roser har en flot og overdådig blomstring fra sidst i juni til langt ind i juli. Der findes hundredvis af arter af roser, som klassificeret som gammeldags roser, som går helt tilbage til 1867, og som i dag er stamformeren for de roser som vi kender. Denne form for roser har de flotteste og smukkeste kroner, som er store, fyldige og skålformede, samtidigt med at de har den mest vidunderlige odour. En helt ideel blomst til en fantastisk brudebuket.

De gammeldags roser har vi bundet med de skønne lisianthus, som også kaldes for Eustoma og på dansk - prærieklokke. Denne blomst er meget let at forveksle med rosen, men forskellen er at lisianthus ikke dufter ligesom andre blomster, hvilket er en klar fordel i brudebuketten, således der ikke mikses forskellige dufte sammen. Lisianthus kan få helt op til 7 centimeter store blomster, og giver flot fylde til brudebuketten. Disse har vi kombineret med små grenroser, som harmonerer godt og komplimenterer hinanden på deres varierende størrelse.

Brudeslør til bryllup

Sidst, men ikke mindst, har vi tilføjet brudeslør til brudebuketten, som fuldender buketten med sine små fine hvide blomster, der giver lidt modspil de andre store fyldige blomster. Denne fine blomst har du måske før set på Instagram, hvor den er yderst populær lige fortiden. En anden fordel ved denne blomst er, at den egner sig rigtig godt til at tørre, så du kan sagtens hænge dem til tørre efter brylluppet og udsmykke dit hjem som et vidunderligt minde fra den store dag.

Elegant silkebånd

Vi har bundet den flotte brudebuket, og fuldendt den ved at bevikle selve håndtaget med et smukt og fint silkebånd. På den måde er du sikret en brudebuket, der er behagelig at holde i hånden når du skal en tur op ad kirkegulvet.

Match brudebuket og knaphulsbuket

Oftest matcher brudebuket og knaphulsbuket hinanden for at skabe en rød tråd i brylluppets tema. Derfor har vi lavet en matchende elegant knaphulsbuket.

 

Alt om brudebuketter

Blomster har forskellige betydninger, og hvis dette er noget du går op i til dit bryllup, så står vi hos Binderiet klar til at guide og vejlede dig, så du får lige præcis de farver og blomster i din brudebuket, som du ønsker. Vi kan ligeledes også sørge for at binde matchende brudepigebuketter samt knaphulsbuketter til herrene.

Der findes rigtig mange forskellige former for brudebuketter, fx vandfaldsbuketten, håndbundne buketter, nosegay og posy buketter. Vi har samlet alt du skal vide om blomster til brylluppet, hvor du kan læse om bl.a. blomsternes betydning, historien om brudebuketten og historisk brug af den, traditioner, de oftest stillede spørgsmål omkring brudebuketter og meget mere.

Alle har forskellige præferencer og ønsker - det ved vi. Det kan være rigtig hårdt at vælge en brudebuket, men fortvivl ikke - Vi hos Binderiet vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde den rette og perfekte buket. Kontakt os gerne på 45 42 12 51 og få et uforpligtende tilbud.

Elegant brudebuket