Fermob hos Binderiet
I Binderiet har vi altid et stort udvalg af Bistro cafe møbler på lager, men vi kan jo risikere at have udsolgt indenfor en enkelt farve eller størrelse. Og vi kan derfor som udgangspunkt udlevere møblerne mens kunden står og venter, eller få dem sendt ud, så man har dem indenfor et par dage. Skulle man ønske sig møbler eller accessories fra en af de mange andre møbelserier, som Fermob har designet, kan disse sagtens bestilles hjem. Men man må forvente lidt leveringstid når man bestiller sine Fermob møbler, da disse først bliver færdigproduceret, når man placerer sin ordre.
Det vil sige, at der ikke er noget med store lagre med færdigmalede/behandlede møbler. De bliver lavet specielt til dig! Vi modtager som udgangspunkt møblerne indenfor 6 uger når man bestiller sine varer.
Man kan få et hav af tilbehør for at gøre sit Fermob møbelsæt ekstra personligt, farverigt og unikt. Lige fra puder, bakker og dækservietter til lamper, plantekasser og rulleborde. Fermobs accessories er nøje designet og afstemt i farverne, så de kan passe til alle designs og møbelserier. Nogle af dem er helt ensfarvede og andre spraglet med print.
Rullebordene fra Fermob er noget særligt. Udover deres åbenlyse funktion som et side/anretter bord til spisebordet eller liggestolen på terrassen, så kan de stables og derved fungere som en reol når de ikke er i brug. De fås naturligvis i 24 farver og er også UV resistente.
Praktiske plantekasser
For at skabe den perfekte stemning omkring sin urban garden er plantekasserne fra Fermob den perfekte løsning. Der er en nytænkning over den traditionelle plantekasse. De lader planterne komme til sin ret med deres enkle design og de er med til at skabe et unikt udtryk hvad enten man vælger at holde dem i én farve eller mixer flere farver. De fås naturligvis i alle 24 farver og kan modstå vind og vejr. Her er en fantastisk mulighed for, at hele familien kan være sammen om at dyrke et lille stykke natur, hvor der er plads til alle.
Lamperne fra Fermob er en unik mulighed for at skabe en behagelig og stemningsfuld belysning udendørs ved havemøblerne, når mørket falder på, men man er ikke klar til at trække indenfor endnu. De er designet således, at de kan bruges stående eller til at hænge på det stativ, som er specielt designet til Fermobs lamper. Stativet til lamperne fås i to modeller og er med til at give lamperne et moderne og eksklusivt udtryk. Lamperne er et af de seneste skud på stammen fra Fermobs designteam.
Tilbehør fra Fermob
Bakkerne fra Fermob er et spraglet og farverigt indslag fra Fermob. De lyser op på ethvert bord med deres optimistiske farver og til tider lidt barnlige print. De er den perfekte kontrast til de meget stilrene cafemøbler. Bakkerne er lavet i et materiale som er meget modstandsdygtig mod pletter, skrammer, buler og ridser. De er ligesom møblerne UV resistente og tåler at gå i opvaskemaskinen.
Bistro hynderne er designet specielt til udendørsbrug og tilfører en ekstra komfort til havestolene. Disse hynder er lavet en særligt materiale, som gør hynderne vandafvisende, og de falmer ikke hvis man glemmer dem ude i solen. De er meget nemme at rengøre, det er bare frem med vand og sæbe. Hynderne er udstyret med elastiske stropper, som passer perfekt til lamellerne på Bistro stolene og sikrer, at de ikke flyver væk hvis der kommer et vindstød.
Puderne fra Fermob er 100% bomuld og er med til at skabe ekstra hygge på terrassen, i sofaen eller liggestolen. De fås med det fineste print på, som skaber en interessant kontrast op mod de ensfarvede møbler. De er ligesom hynderne beskyttet med et vandafvisende lag og beskyttet mod mug og er naturligvis også UV resistente. Skulle man alligevel få grisset betrækket til, kan det naturligvis smides i vaskemaskinen ved 30 grader.
Til de lidt kølige morgener og sommeraftener er det rart at kunne sidde under et tæpper. Tæpper er forbundet med hygge og kvalitetstid, og Fermob har skabt nogle tæpper og plaider, der passer ind i deres univers af design og kvalitet i ekstra fin og blød kvalitet. De er selvfølgelig 100 % bomuld og kan vaskes i vaskemaskinen.