Flere visninger

Liljer & forårsgrene

195,00 kr
Forventet leveringstid: 1-2 dage
Vælg dato

* Påkrævede felter

195,00 kr

Bestil inden og vi leverer i dag.

Simpel og smuk høj buket bestående af liljer og forårsgrene. Denne populære buket vil uden tvivl tilføje lidt ekstra elegance til dit hjem med dens flotte og enkle silhuetter.

En simpel buket, som vi har bundet af flotte grønne forårsgrene og skønne liljer, som er klar til at springe ud og fuldende buketten til sit yderste; en klassisk forårsbuket.

Minimalistisk elegance

Da buketten er så simpel, kan du style den i en mere farverig vase, hvis du er til farver. Er du derimod til den skandinaviske indretningsstil, som byder på minimalistiske og enkle elementer, så vil en gennemsigtig vase, som på billedet, eller en hvid flot vase også se rigtig godt ud sammen med buketten.

Du kender det måske… Du har lige færdiggjort forår/sommer-oprydningen og rengøringen, og nu mangler der prikket over i’et. Denne høje buket vil uden tvivl pynte i ethvert hjem, og ligeledes kræver den ikke ekstra pleje, da der ikke er så mange blomsterarter at tage hensyn til. Buketten gør sig også godt som en værtindebuket.

Vi binder både denne forårsbuket i lille, medium og stor størrelse, så du bestemmer selv hvad der passer bedst til dit hjem eller formål. Vi har en anden variant af buketten, hvor vi har anvendt liljer & roser, som også er en meget ren og smuk buket, der emmer af forår samt er velduftende.

 

Den populære lilje

Blomsten lilje Liliaceae består af en stor blomsterfamilie, som har en lang række underarter bestående af ægte og uægte liljer samt hybrider af liljer, som er resultatet af, at forskellige liljearter er blevet krydset ved dyrkning. Liljen findes især i Østasien og Nordamerika, men du kan også sagtens dyrke dem hjemme i egen have - og bruge dem i blomsterbuketter.

Liljen er en vidunderlig og velduftende blomst, som til og med også kommer i et hav af farver. Blomsten pynter både før og efter den springer ud, og i Danmark er det i høj grad også en meget populær blomst, som anvendes i mange blomsterbuketter.

I vækstperioden kræver liljer selvfølgelig vanding og gødning, men de kræver ikke ekstra pleje og pasning end andre blomster. Derfor er det rigtig let at holde liljerne friske i dit hjem uden at skulle anstrenge sig for meget.

Liljer & forårsgrene
 
Liljer & forårsgrene

Forårs feeling

Når vinteren går på hæld, og foråret begynder at titte frem. Flotte lysegrønne knopper på træernes grene - indbegrebet af, at nu er det forår! Vi har bundet forårsgrene i blomsterbuketten for at fuldende den - og få den rigtige forårs feeling frem.

En forårsbuket som denne giver dejlig frisk energi til dig og dit hjem, og pifter hele humøret op efter en kold og mørk vinter. De lysegrønne knopper på grenene forvandler sig hurtigt til smukke små blomster når de kommer ind i varmen og kan vokse frit.

Vi bruger blandt andet forårsgrene fra Forsythia og vinterjasmin, som giver gule blomster, kejserbusk som giver rosafarvede blomster samt mirabel som giver hvide blomster, som især spiller godt sammen med de hvide og orangefarvede liljer. En elegant og skøn forårsbuket.