Om Binderiet

Værdier

Vores værdier er hjørnestene i vores tilgang til hinanden, kunderne og vores kærlighed til det vi sælger.

Udvikling og fornyelse i sortimentet og medarbejderne er med til at sørger for, at vi hele tiden har fingeren på pulsen inden for nyeste trends, services og videreuddannelse af medarbejdere. Dette sikrer, at vi ikke går på kompromis med kvalitet, højt serviceniveau og glæde i hverdagen.

Service med kunden i centrum. Det er vores fornemmeste opgave at sørge for, at imødegå vores kunders behov og det de efterspørger. Vi har derfor nøje udvalgt vores leverandører og de varer der er i forretningerne.

Service for os betyder derfor, at vi kan hjælpe dig, hvis du fx. har forelsket dig i en helt specifik farve, størrelse, smag, flere antal (end vi har i forretningen) eller udformning, så står vi klar til at hjælpe dig med at løse denne udfordring.

Bæredygtighed er noget vi tilstræber mest muligt i vores indkøb af blomster og når valget af leverandører træffes. Det er på netop dette grundlag, at vi bl.a. har udvalgt produkter fra Lübech Living, de japanske havespande, og lys fra Vance Kitira. Da disse brands har bæredygtige produkter i deres udvalg.

Blomsterbinder i butikken
 

Historien om Binderiet

 

Historien om eventyret der lagde fundamentet for blomsterforretningen Binderiet, som vi kender det i dag, blomstrede i kølvandet på en hovedkulds forelskelse mellem to mennesker. Denne forelskelse blev senere til to fantastiske børn, og igennem tiden en håndfuld vidunderlige hunde.

Rejsen var lang og ikke uden udfordringer, før den første af forretningerne så dagens lys i 2001, mens den næste blev tilføjet til familien i 2016, Binderiet i Vedbæk.

Binderiet består i dag af mere end seks ansatte fordelt på to forretninger i henholdsvis Holte og Vedbæk.


Rejsens start

Stine (ejer og stifter af Binderiet) havde i mange år, haft en plan om at tage et udlandsophold efter gymnasiet, men blev i stedet erstattet af drømmen om at give kærligheden en chance. Stine mødte nemlig sin nuværende mand i midten af 3.g., hvilket betød, at der skulle en ændring af planen til, for at få kærligheden til at spire.

Stine fik derfor en læreplads i den lokale blomsterforretning, hvor der var plads til, at hendes kreative evne kunne udfoldes og videreudvikles. Efter to års læretid og med et blomsterdekoratør svendebrev i rygsækken, skulle der endnu engang tages beslutninger for fremtiden.

Tanken om et udlandsophold spøgte stadig i baghovedet, og med et stort netværk i blomsterindustrien satte hun, med familiens opbakning, kursen mod Salzburg i Østrig.


Salzburg kalder

Salzburg var i starten et sted, hvor sproget, i begyndelsen var en udfordring, og meget langt fra det trygge liv, hun havde i Danmark. Det kommende år blev tilbragt i en af de mest berømte og største blomsterforretninger i Østrig, Blumen Doll.

Inspirerende og lærerige opgaver

Hos Blumen Doll var opgaverne meget forskelligartede, men nogle af de mest inspirerende og lærerige var at pynte op til de berømte Wienerkoncerter, Festspillene i Salzburg, og bryllupper på diverse slotte.


Selvstændig erhvervsdrivende

Efter et år kaldte Danmark igen, og endnu engang skulle der tages beslutninger om fremtiden. Der var ingen tvivl om, at det skulle være indenfor blomsterfaget og der blev kigget efter jobs forskellige steder, men det var som om, at det rigtige sted ikke lige dukkede op.

Selvstændig erhvervsdrivende har begge Stines forældre været det meste af deres arbejdsliv, så denne tanke havde strejfet Stine før, men nu begyndte det for alvor at rumle i baghovedet.

Efter nogle korte, men grundige overvejelser, blev kursen sat, efter at få skabt sin egen virksomhed. Der blev brugt nogle måneder på at udarbejde en forretningsplan og strategi, kigget efter egnede lokaler, søgt lokaler mange forskellige steder, søgt finansiering m.m.

Den 1. august 2001 fik Stine nøglerne til Dronninggaards Alle 1A, og efter nogle lange dage var Binderiet Dronninggaard klar til at slå dørene op d. 18. august 2001.

Lokalet havde stået tomt i lidt mere end et år, så selvom der havde været solgt blomster fra stedet i mere end 80 år, på det tidspunkt, var det som at starte forfra med en ny forretning.

I 2016 blev beslutningen om at udvide med endnu en forretning taget, og Binderiet i Vedbæk åbnede.

 
Familær stemning i butikken

Familiær og nede på jorden

Stemningen i forretningerne, først Holte og sidenhen Vedbæk, er meget tæt og familiær. Stines mor hjalp i starten til med at ekspedere i Holte, og sidenhen er Stines far kommet til som chauffør.

Dette kombineret med, at de fleste ansatte har været i Binderiet i lang tid, giver en hel speciel stemning. Der bliver grint, grædt og passet på hinanden i en meget frisk og uformel stemning, hvor alle byder ind og alle er velkomne - om man er ansat eller kunde.

 

Hundehjertet

Hunde har altid haft en stor plads i Binderiets hjerte. Alle Stines hunde har været med på job, og haft en fast plads i stolen i det ene af de store vinduespartier.

Dette har medført, at mange kunder kigger ind i forretningen, for lige at få en sludder og bare lige klappe hunden, selvom de ikke skal have nogle blomster.

Mange hunde har også på deres daglige gåture lagt vejen forbi forretningen, og vil ikke gå videre før en fra forretningen, har givet en kiks fra den altid fyldte hundekiksekasse bag disken.

Hund i butikken
 
Farverige roser

Om Binderiets forretninger

I Binderiets forretninger finder du altid et stort og bredt udvalg af blomster og planter - både dem vi alle kender, men også nye, specielle og ukendte arter, der er med til at sætte sit specielle præg på hverdagen. Det er derfor altid en oplevelse, uden lige, at besøge en af forretningerne.

Blomsterne i sortimentet er altid nøje udvalgt fra grønttorvet i København, hos gartnere eller bestilles direkte hjem fra verdens førende blomstermarked i Holland. Vi kan derfor altid garantere for kvaliteten og har opbygget et stort netværk af leverandører, der sætter os i stand til at udføre de mest utrolige opgaver.

De kunder der kommer i vores forretninger med ønsker ud over det sædvanlige, gør vi også alt for at hjælpe. Gennem vores store netværk af gamle og nye leverandører lykkes det os oftest at imødekomme kundens behov om det er specielle planter, store udsmykninger eller andet. Vi går det ekstra skridt for vores kunder.


Garanti for kvalitet

Kvaliteten af de varer der forlader Binderiet kan vi altid stå inde for. Vi køber aldrig tvivlsomme varer og køber kun hos leverandører vi kender og har et stærkt tillidsbånd med. Samarbejdet med vores hovedleverandører går helt tilbage til Binderiets begyndelse og flere helt tilbage fra starten af Stines elevtid. Skulle der utilsigtet og mod forventning snige sig en vare ind med fejl, ombyttes denne naturligvis.

 

Om åbningstiderne

Åbningstiderne i Holte strækker sig over hele året med kun en lukkedag, nemlig 1. januar (hvor det meste af landet alligevel ligger brak. Til gengæld mødes personalet og familier denne dag til brunch i privaten hos Stine).

Holte holder åbent til 17.30 på hverdage, til 19.00 fredage og til 16.00 lørdage og søn- og helligdage.

Vi har derfor altid åbent i Holte.

Binderiet i Vedbæk har en lidt kortere åbningstid om fredagen og lukket om søndagen. Søndag sidder der dog et skilt i døren, der henviser til Binderiet i Holte. Så står du og skal bruge en værtindegave, buket eller lign. er Binderiet i Holte ikke mere end 10 km væk.

Grønne og gule blomster
 
Blomsterbinder

Personalet

Personalet man møder i Binderiet er faguddannet eller har mange års erfaring og en stor passion for deres fag. Vi har løbende elever i forretningerne og har gennem årene uddannet mange elever, hvoraf nogle stadig har deres daglige gang i forretningerne eller kommer ind og giver en ekstra hånd omkring højtiderne.

Det er personale der brænder for blomsterfaget. Det er mere end et arbejde for os. Vi bruger ofte også fritiden til at orientere os om nye tendenser m.m.

For os er blomsterfaget en livsstil.

 

Binderiets certifikater



 
Pude, vase og lys

Ring til os

45 42 12 51